Når alt ramler

Det er længe siden, jeg har givet lyd fra mig, men hele huset har vitterligt, været på den anden ende. Jeg har været træt og udkørt. Coronavirus hærger over hele verden og hvem ved hvornår, Emil må komme i dagpleje igen.

Det hele begynder altså for nogle uger siden. Emma er blevet en del mor dårlig. Jeg må simpelthen ikke slippe hende fra min favn. Jo kun hvis det er, i skødet på sin storebror. Ham elsker hun. Han kan virkelig noget, som vi andre ikke kan. Det er så fantastisk, at se som forældre. Denne store søskende kærlighed, en kærlighed og et bånd, som er så specielt, er guld værd.

Men i hvert fald, så er Emma mor dårlig og der skal heller ikke meget til, før den unge dame, mener hun keder sig. Det legetøj jeg finder frem, behager sjældent og hun stikker i skrig og skrål, eller også så brokker hun sig, som en gammel sur mand. Emma har aldrig været den helt store sovetryne om dagen, kun om natten. Hun sov igennem som 6 uger gammel. Om dagen sover hun nok højest 1 time af gangen. På de gode dage kan jeg få 2 timer i hende. Det er sket få gange hun har sovet 3, men det har været mere held, end forstand. Om natten udbryder hun gerne i skrig, op til flere gange (føles gerne som 100 gange) fordi hun har tabt sin sut. De her mange små opvågninger, gør bare en så møg pisse hamrende træt. De første par dage klare man fint, men her til sidst, er jeg bare så udkørt.

Er han mon besat?

Ikke nok med at Emma vågner om natten, så vågner Emil også. Han har den dårlige vane, at han skal drikke vand om natten. Gud ved hvem der har givet ham den vane?!.. Nå! Men han vågner altså omkring 3-4 gange om natten og selvfølgelig, er det altid når man liiige.. er faldet i søvn, efter Emma har vækket en.

Forleden nat, gik det bare fuldstændig bananas!! Ved sku’ ikke lige hvad der stak Emil. I et kort øjeblik troede jeg på, at han var blevet besat. Han vågnede bare og græd. Han skreg som en stukket gris og hver gang han efterspurgte noget, fik han det, men det var bestemt ikke godt nok. Tilbage til skrigeri, hvor vi til sidst endte på sofaen, ham og jeg. Emil fik stukket en Sun Lolly i hånden, pakket godt ind i dynen og så, så vi ellers “Far til fire” efter 1,5 time faldt han omkuld og klokken sagde 04.00 på mit ur. Han vågnede så klokken 05.30 igen og mente, nu er jeg da frisk mor. Årh!..

Minus på overskudskonoten

Oveni i sådan en nat, hvor mit overskud gik ned til lig nul, ja så krævede Emma en hel del, fra min side. Ingen har sagt det skulle være let, at få to børn og da slet ikke som pseudotvillinger. Men for helvede, hvor er det bare hårdt, nogle gange. Det er ikke altid jeg vælger, at sige det højt. Jeg har selv valgt, at få to børn så tæt. Jeg tænker ofte de dage det er hårdt, at der igen i morgen, er endnu en dag. Denne gang, kan jeg bare ikke tænke sådan, fordi det bare har stået på så længe. Nogle vil nok tænke, hvor kæresten er henne i billedet? Han er der faktisk, men han har et job laaaangt væk fra, hvor vi bor, så det ligger mig naturligt, at det er mig der tager børnene om natten. Sådan har det faktisk altid været, er det ikke bare en mor ting?

Jeg måtte den dag, hvor i Emil om natten gik bananas, ringe grædende til min mor. Ringe og få luft, for alle mine frustrationer, men mest af alt, få luft fra min træthed og udkørthed. Et par uger hvor det hele, kun er kørt på rutine og intet andet. Nu ramlede det hele bare og måtte ty til min mor.

Kan man tillade sig det?

Hvordan forholder man sig lige, til det her coronavirus og pasning af sit barn. Selvom det er mine forældre, så er jeg så bange for andres meninger. Vi skal holde os indendøre, så vidt det er muligt, men så kommer jeg slæbende, med Emil i hånden og siger værsgo! Er jeg så bare en dårlig mor? Tænker jeg ikke på mit barn eller på mine med mennesker, for den sags skyld? Er jeg bare skide egoistisk og burde jeg bare holde ham hjemme hos mig, indtil alt det her er ovre?.. Skal jeg bare være den dumme, sure og trætte mor uden overskud, til at sidde og klippe klistre i 14 dage? NEJ slet ikke! Tværtimod faktisk (hvis jeg selv skal sige det) mine forældre tager deres forholdsregler og følger sundhedsstyrelsens anbefalinger. Trods for denne coronsvirus, skal ingen mor, sidde og være så udkørt og så træt. Denne coronavirus, skal ikke gøre det værre for mig og når mine forældre, er sunde og raske, helt udenfor risikozonen, er der jo intet problem i en overnatning eller to.

Jeg elsker mine børn over alt på jorden. Nogle gange så ramler det altså bare. Alt falder ned om ørene på en. Oprydning og rengøring, er lige pludselig en hård tjans, fordi Emma ikke vil sidde selv. Det bliver udskydt hver eneste dag, men til sidst er der bare ikke flere dage. Til sidst ligner det lort og jeg stresser fuldstændig, oppe i mit hoved. Tøj der aldrig når længere en til tørrestativ og ikke bliver lagt sammen. Gulvet der let bliver overhalet, af en sløv støvsuger, fordi posen skulle være skiftet forlængest. Jeg føler kun lige, jeg har kunne holde mig ovenvande.

Denne weekend skal bruges på afslapning og til at få ro på igen. Få fyldt godt op af en masse god energi, så jeg er klar på mindst 14 dage hjemme, med to børn. Emil er noget af en energibombe. Han holder ikke til mange dage hjemme og da slet ikke, når vi ikke rigtig kan tage ud. Jeg håber virkelig, jeg kan få nydt denne weekend helt til fulde, så jeg bedre kan være der for dem, der har allermest brug for mig. Jeg vil helst heller ikke, allerede blive kåret til årets dårligste hausfrau, grundet min surhed og meget korte lunte. Håber virkelig ikke jeg er den eneste, der har haft sådan en tur som mor?

Please sig I også har prøvet, at det hele ramler…!

2 kommentarer til “Når alt ramler”

  1. Det har vi vist alle prøvet. Altså at det hele ramler. Jeg er mor til et barn som havde refluks (dog aftaget efter start på fast føde og nu håndterbart) men vi har drevet rovdrift på vores nærmeste mens det var værst. Det er ingen skam at bede om hjælp

    1. Det må uden tvivl, have været mega hårdt! Tager hatten af for alle de forældre, der har oplevet dette. Vi beder gerne om hjælp, men i disse tider er det desværre, ikke lige så let.. Men det går og er heldigvis godt igen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen