Mit barn bider -Del 2

For heleved, hvor er det hårdt, at være mor til et barn der bider! Den der uvidenhed om “hvorfor bider du lille skat?” Men også frygten af, har han nu bidt igen, når jeg henter ham i børnehaven? Der kan være millioner af årsager til, hvorfor et barn bider. Emil’s bidderi er lidt en gåde og så alligevel ikke..

Som jeg skrev i første del, bed Emil da han gik i dagpleje og var grundet hans manglende sprog. Det holdt op og alle var glade, men nu han er startet i børnehave, bider han igen. Om det er grundet hans lidt til tider, udfordringer med at følge de andre, fordi han er lidt bagud udviklingsmæssig eller om det igen er hans sprog, der udfordre ham, ved vi ikke. I hvert fald, så bider han og det er bare en lorte situation, at stå i som forældre. Jeg personligt, føler mig lidt som den mor, der ikke har styr på sit barn, den mor som bare lader det hele ske, fordi det sker igen og igen, men sådan hænger det jo bare ikke sammen. Jeg er føler mig rent ud sagt, som verdens dårligste mor! Inderst inde, ved jeg godt det ikke passer. Jeg ved jo godt, at jeg ar opdraget mit barn til, ikke at bide andre. Har opdraget ham til, at opfører sig ordentlig blandt andre mennesker, så det at han bider, er en ting vi tage meget alvorligt herhjemme.

Stemplet i ryggen, som den forældre, der ikke kan styre sit barn! Er bare én af de stempler, som jeg er bange for at få. Måske overdriver jeg, måske er det også bare min egen frygt og uvished, der tager over, men man læser og læser på nettet og de mødre, hvis børn bliver bidt, bliver pisse frustreret over det og sure på hele systemet og pædagogene! Men mest af alt på de forælde, til barnet der bed deres -Men hvorfor? Os der står bagved, os forældre, vi er lige så frustreret, fordi vi tit bare står helt magtesløs, og ser med på sidelinjen.

Jeg ville ønske, at man kunne råbe det højt og få sagt ud, at vi er ikke bare nogle dumme forældre, vi er ikke bare ligeglade, for selvfølgelig ønsker vi da ikke, at vores børn skal bide. Heldigvis har Emil den sidste uge her inden påske, ikke bidt nogle -7 – 9 -13 – Håber det fortsæter i samme spor. Når det så er sagt, så har Emil også bare gennemgået en kæmpe udvikling. Han er gået fra, at være en lille fyr til at blive en stor fyr. Han lærer en masse nye ting og kan faktisk lige pludselig ret meget, meget mere end vi tror. Er der så noget at sige til, at sådan en lille gut, bliver lidt frustreret og når han, skal dele ting med 15 andre, hvor før var det et lille lukket samfund? Nææ.. egentlig ikke ♥

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen