Om mig

Mit navn er Stine Vejbirk, er lige rundet de 30. Jeg er en kvinde, med ben i næsen. Hvis jeg har sat mig noget for, så blive jeg ved til det lykkedes (næsten, der er undtagelser) Samtidig er jeg også bare så skide sårbar og det vil nogle blogindlæg, også være præget af. Jeg er en kvinde, der har let til tårer og rødmer ved generthed eller usikkerhed, faktisk er jeg bare ikke god, til at skjule mine følelser. Min kæreste B. som jeg vælger at omtale ham (han ønsker ikke at være så stor del af mit projekt “blogger”, det respektere jeg) Han vil nok mene, at jeg til tider sprænger som en bombe. Mænd forstår sig sku’ bare heller ikke på kvinder… HAHA…

Jeg blev mor ved et “UPS” -En rejse til Paris, med glemte p-piller gjorde, at jeg en måned senere stod med, en positiv graviditets test i hånden. Emil kom til verden den 7 januar 2018. Han har lige siden beriget vores liv, med alle han fjollerier og hans kærlige sind. Den 18 august 2019, kom lillesøster Emma til verden. Hun kom ikke helt som forventet og hendes fødsel, har sat dybe spor i min sjæl. LÆS MERE om denne fødsel ved at trykke her – Det er en fødsel, jeg aldrig vil glemme, en fødsel jeg aldrig vil holde af eller elske, men jeg vil lærer at leve med den.

Min kæreste B. og jeg, har faktisk kun kendt hinanden i godt og vel, lidt over 3 år. Vi har oplevet både op og nedture sammen, men alt det gør os kun stærkere. Vi kommer ikke udenom, at vi på nogle punkter er ret uenige og faktisk er vi så forskellige, som noget kan være. Alligevel elsker jeg ham og sammen, har vi fælles drømme. Aldrig vil jeg være det foruden! Sammen bor vi i et rækkehus/lejlighed i en lille landsby. Vi troede det var vores drøm, men vi har altså ændrede vores drømme og planer -Storbyen kalder! Har altid haft en tiltrækning af, at bo i byen. Da jeg var yngre og lige flyttet hjemmefra, boede jeg i en lille 1 værelses på lige knap 30 kvm. Hold nu fast jeg elskede det! Flyttede senere til noget større og derefter i hus på landet. Troede det var lykken at bo, på en nedlagt landejendom, med langt til naboerne og en masse NU-SKAL-JEG-SYLTE-OG-HAVE-EGEN-KØKKENHAVE menneske. Jeg tog rimelig meget FEJL! Både mig og B. er ikke de store have-mennesker, som vi nok ville ønske vi var. Giv mig en blomst og den er død, indenfor en uge… Vi fandt så dette rækkehus hvor vi bor nu, men når tiden er inde, så flytter vi.

Jeg er stædig, som bare pokker. Nu har jeg fundet ud af, at jeg elsker at skrive. Komme af med mine tanker (dem har jeg ret mange af) Jeg er en kvinde der overtænker, derved får jeg afløb ved at skrive (tror jeg at kæresten er glad for…HIHI ) Det er så her, min stædighed kommer ind. Nu har jeg sat mig for at skrive, skrive om mit liv som mor, som kvinde. Det skal fuldføres og det er noget jeg har smag for. Jeg kan se, det kan udvikle sig til noget stort, hvis jeg gør mig umage og bare bliver ved.

Jeg har ikke et liv, fyldt med glamour og champagne. Jeg har et mor liv og jeg elsker mit “job” som mor! Jeg kunne faktisk ikke ønske mig noget bedre “job” i verden. Det er til tider hårdt, ja.. Men det er det hele værd. Håber du vil læse med, her på min morblog og følge med i mit liv, der omhandler alt det ved at være mor til to små og bare kvinde i alt almindelighed.

Kys og kærlighed ♥ Stine

Scroll til toppen